Skader påført i forbindelse med fritidsaktiviteter og sport er svære at opstille generelle retningslinjer for.
Man kan dog opdele situationerne i den erfarne/professionelle sportsudøver, som ved hvad han/hun laver, og så den helt grønne nybegynder, som modtager instruktion og støtte i forbindelse med aktiviteten.
DEN ERFARNE
Først og fremmest gælder der et princip om accept af risiko for den erfarne sportsudøver. Det betyder, at den pågældende har accepteret, at der er en vis risiko i forbindelse med aktiviteten.
Der skal derfor mere til, for at den erfarne kan placerer et ansvar hos en anden part. Et godt eksempel er boksning eller lignende sportsgrene, hvor vold er en del af sporten.
En sprinter skal omvendt ikke forvente fysisk vold fra sine konkurrenter.
Det afhænger som sagt meget af det konkrete hændelsesforløb, de involverede parters forudsætninger og derudover også rammerne og det udstyr, som er anvendt.
Hvis årsagen til skaden skal findes i defekter ved det anvendte udstyr eller de opstillede rammer, kan et eventuelt erstatningsansvar rettes mod producenten af udstyret, eller arrangøren af arrangementet.
DEN UERFARNE
Den uerfarne er lidt anderledes stillet end den erfarne, da man som uerfaren ofte er afhængig af instruktion eller hjælp fra andre.
Hvis instruktionen ikke har været god nok, kan det i sig selv betyde, at instruktøren er ansvarlig for skaden.
Herudover kan den uerfarne også rette sit erstatningskrav mod producenten af hjælpemidler eller arrangøren af arrangementet, hvis det er her årsagen til skaden skal findes.
Den uerfarne har dog også selv et ansvar for at følge instruktionerne og de opstillede rammer for aktiviteten, ligesom man generelt forventer en vis ansvarlighed, selv for den uerfarne.
Det afhænger altså meget af den konkrete situation, og de forudsætninger man har som skadelidt.