Erstatning efter vold
Erstatning efter vold

Det koster ikke noget at spørge KLA - men det kan være dyrt at lade være!

Send os en SMS

Send en sms til 1272 og skriv KLA efterfulgt af mellemrum og din besked. Vi svarer hurtigst muligt. Koster kun alm. sms takst.

SKADE EFTER VOLD

Skade og erstatning efter vold kan være en følsom sag, som vi har god erfaring i at håndtere.

Hvis du har været udsat for vold og pådraget dig en personskade, er der gode muligheder for at søge erstatning. Der findes nemlig en særlig erstatningsordning på området - Erstatningsnævnet.

Som skadelidt kan man derfor gå direkte til Erstatningsnævnet og få dækket sine erstatningskrav, og man er ikke afhængig af, om gerningsmanden har penge på kontoen.

Hvis du bliver udsat for vold på dit arbejde, kan din skade også være en arbejdsskade.

 

Betingelser for erstatning fra Erstatningsnævnet

Har du været udsat for en forbrydelse, kan du søge erstatning for din personskade ved Erstatningsnævnet. Der gælder en række betingelser, for at du kan få erstatning fra nævnet.

Først og fremmest skal der være tale om en overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Du skal anmelde forbrydelsen inden for 72 timer. Der kan dispenseres fra dette krav i forhold til plejepersonale, som udsættes for vold på arbejdet.

 

Hvis sagen mod skadevolderen har været i retten, skal kravet om erstatning være fremsat her.

Frist for anmeldelse til Erstatningsnævnet

Kravet skal fremsættes overfor Erstatningsnævnet senest 2 år efter forbrydelsen blev begået, eller to år efter den endelige dom i sagen eller politiets indstilling af efterforskningen. 

Erstatning fra Erstatningsnævnet uanset ukendt gerningsmand eller mindreårig

Du kan få erstatning efter vold, selvom gerningsmanden er ukendt eller ikke kan findes. Det samme gælder, hvis gerningsmanden ikke kan straffes, fordi han er mindreårig eller utilregnelig.

ANMELDELSE AF SKADE EFTER VOLD

Vejledning fra politiet

 

Hvis politiet er indblandet i sagen, vil du få vejledning om Erstatningsnævnet og et ansøgningsskema udleveret af dem.

Du kan søge erstatning via Erstatningsnævnets hjemmeside.

Skemaet skal afleveres til politiet i den politikreds, hvor forbrydelsen er begået.

Når sagen er færdigbehandlet, sender politiet skemaet og papirerne fra straffesagen til Erstatningsnævnet.

 

AFGØRELSE OG ERSTATNING EFTER VOLD

Erstatningsnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt du er berettiget til erstatning som følge af din skade efter vold. Det er også nævnet, som udmåler erstatning.

Erstatningen opgøres efter Erstatningsansvarsloven og Offererstatningsloven.

Hvad kan du få i erstatning?

Der kan både være tale om løbende udbetalinger i form af godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Derudover kan du være berettiget til varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne, hvis skaden har givet dig varige gener. Endelig kan der være krav på dækning af behandlingsudgifter og andet tab.

I nogle tilfælde kan du få erstatning for tingsskade og dækning for dine udgifter til advokat i forbindelse med din skade efter vold.

Du kan læse mere om disse erstatningsposter her.

Særligt om tort

Du kan også være berettiget til godtgørelse for tort, hvis du har været udsat for frihedsberøvelse, voldtægt, incest, blufærdighedskrænkelse eller anden forbrydelse, som har krænket din ære eller selvfølelse.

Tort godtgørelse fastsættes typisk mellem 5.000 og 125.000 kr.

 

KLAGE OG DOMSTOLSPRØVELSE

Du kan ikke klage over Erstatningsnævnets afgørelser. I første omgang kan du dog skrive til nævnet og forsøge at få dem til at ændre afgørelsen.

Hvis det ikke lykkes, vil næste skridt være at indbringe sagen for domstolene.

 

Få en gratis vurdering af din sag

Hvis du er i tvivl om dine muligheder for erstatning efter vold, så kontakt os og få en gratis og grundig vurdering af din sag af vores erfarne erstatningsadvokater.

Vi vil kæmpe for, at du får den erstatning, du er berettiget til!

 

 

FAQ

Kan jeg få erstatning efter vold?

Du kan få erstatning fra Erstatningsnævnet, hvis du har pådraget dig en skade efter vold. Skaden skal være sket i forbindelse med en overtrædelse efter straffeloven, og sagen skal politianmeldes indenfor 72 timer.

Hvordan ansøger jeg om erstatning for en skade efter vold?

Du ansøger om erstatning for en skade efter vold via et ansøgningsskema, som udleveres af politiet. Du kan også søge erstatning direkte på Erstatningsnævnets hjemmeside.

 

persondatapolitik

Få en gratis vurdering af din sag

RING 70 30 10 14

MANDAG - ONSDAG: 8-17
TORSDAG - FREDAG: 8-14

Har du nogen spørgsmål? Bliv ringet op kvit og frit

Har du haft kontakt til os tidligere?

Send os en SMS

Send en sms til 1272 og skriv KLA efterfulgt af mellemrum og din besked. Vi svarer hurtigst muligt. Koster kun alm. sms takst.