Anmeldelse
Det er vigtigt at din skade anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen eller til den ansvarlige skadevolders forsikringsselskab og eventuelt dit eget ulykkesforsikringsselskab.
I forbindelse med selve anmeldelsen er det vigtigt, at omstændighederne omkring tilskadekomsten beskrives korrekt, da det efterfølgende er vanskeligt at ændre på, hvad der ved sagens start er formuleret i anmeldelsen.
Det kan være en stor fordel allerede ved skadesanmeldelsen at rådføre sig med advokat.
Anerkendelse
Efter at forsikringsselskabet har anerkendt, at skaden er omfattet af forsikringen, vil man blandt andet skulle belyse årsagssammenhæng samt omfanget af tilskadekomsten. Hertil anvendes oftest speciallægeerklæringer og på grund af vores store erfaring med området har vi også en stor erfaring med de forskellige speciallæger og vil kunne rådgive omkring valget heraf.
Når skaden er tilstrækkeligt belyst, vil forsikringsselskabet fremkomme med et erstatningstilbud. Få os til at vurdere det - så du får, hvad du er berettiget til. Denne vurdering er gratis.
Forsikringsselskaberne varetager ikke dine interesser.
Se mere under erstatningsposter

