Det koster ikke noget at spørge KLA - men det kan være dyrt at lade være!

Få en gratis vurdering af din sag

RING 70 30 10 14

Telefontid: Man, Tir, Tors 8-17
Onsdag 8-20 Fredag 8-15

Send os en SMS

Send en sms til 1272 og skriv KLA efterfulgt af mellemrum og din besked. Vi svarer hurtigst muligt. Koster kun alm. sms takst.
SMS
1215

ER DET EN ARBEJDSSKADE?

Vi giver dig her en lille minivejledning i, hvad en arbejdsskade er, og hvilke situationer der er dækket af arbejdsskadesikringen.

Det er vores erfaring, at forholdene omkring en skade altid er meget konkrete, og det kan derfor være svært at sige noget generelt om, hvornår der er tale om en arbejdsskade.

Det skal du huske, når du læser videre. Hvis du er i tvivl om din skade er en arbejdsskade, så ring eller skriv til os. Vi giver dig en gratis og grundig vurdering af din sag, og vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

Læs mere om vores tilbud om en gratis vurdering

 

Skade på jobbet

Det er en grundbetingelse, at din skade er sket på grund af dit arbejde, eller dine arbejdsforhold.

En arbejdsskade kan både skyldes en ulykke eller en sygdom, og det er den tidsmæssige udstrækning, som afgør, hvad der er tale om.

  • Arbejdsulykke
    En arbejdsulykke er en hændelse eller påvirkning, der er sket pludseligt og indenfor fem dage. 
  • Erhvervssygdom
    En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene efter kortere eller længere tids påvirkning.

Hvilke situationer er omfattet?

I de fleste arbejdsskadesager er det helt oplagt, at situationen er dækket af arbejdsskadesikringen. Vi ser dog tilfælde, hvor det alligevel ikke er helt klart, om skaden er omfattet eller ej.

Skade efter transport til og fra arbejde

Udgangspunktet er, at skader sket under transport til og fra arbejde, IKKE er dækket af arbejdsskadesikringen. Der er dog situationer, hvor skaden alligevel kan anderkendes som en arbejdsskade, fordi transporten har karakter af egentligt arbejde i arbejdsgiverens interesse.

 

Skade ved firmaidræt og personalefest

Både ved firmaidræt og personalefester er det også udgangspunktet, at skader sket i den sammenhæng, IKKE er dækket af arbejdsskadesikringen.

Hvis arrangementet er i arbejdsgiverens interesse, vil det dog alligevel blive anset som en del af arbejdet.

Vigtige parametre er, om arbejdsgiveren har været med til at arrangere og betale, samt hvor og hvornår arrangementet blev afholdt.

Læs også: Kom rigtigt til skade under julefrokosten

 

Vennetjenester og håndsrækninger er også dækket

Hvis du kommer til skade ved vennetjenester og håndsrækninger, kan du være dækket af arbejdsskadesikringen.

Der stilles krav om, at hjælpen virkelig er nødvendig og udføres i en anden persons interesse. Der skal også være en opfordring eller accept til hjælpen, som skal have et vist omfang.

I forhold til familiemedlemmer, stilles der større krav til omfanget af arbejdet.

 

Skade ved redning af menneskeliv

Du er også dækket af arbejdsskadesikringen ved forsøg på at redde menneskeliv, uanset om det sker i eller uden for arbejdstiden.

Hvis du eksempelvis bliver forbrændt, fordi du er ved at redde en mand ud af en brændende bil, vil din skade blive dækket som en arbejdsskade.

Få en gratis vurdering af din sag

RING 70 30 10 14

MAN, TIR, TORS 8-17
ONS 8-20, FRE 8-15

Send os en SMS

Send en sms til 1272 og skriv KLA efterfulgt af mellemrum og din besked. Vi svarer hurtigst muligt. Koster kun alm. sms takst.
Sms