Arbejdsskade
Arbejdsskade

Det koster ikke noget at spørge KLA - men det kan være dyrt at lade være!

Send os en SMS

Send en sms til 1272 og skriv KLA efterfulgt af mellemrum og din besked. Vi svarer hurtigst muligt. Koster kun alm. sms takst.

ERHVERVSSYGDOMME

En erhvervssygdom er en arbejdsskade, hvor den hændelse eller påvirkning, der har medført skaden, har varet i mere end 5 dage.

Erhvervssygdomme er dækket af arbejdsskadesikringen og giver ret til erstatning.

 

Arbejdsulykke eller erhvervssygdom?

Det er vigtigt at få klarlagt, om din arbejdsskade skal anmeldes som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

Når det skal afklares, om en arbejdsskade skyldes en ulykke eller en erhvervssygdom, er det den tidsmæssige udstrækning, der afgør, hvad der er tale om.

 ERHVERVSSYGDOMME

  • Arbejdsulykke
    En arbejdsulykke er en hændelse eller påvirkning, der er sket pludseligt og indenfor fem dage. 
  • Erhvervssygdom
    En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene efter kortere eller længere tids påvirkning.

 

Beviser og dokumentation for arbejdsforholdene

Det er en betingelse for anerkendelse af en erhvervssygdom som arbejdsskade og ret til erstatning, at sygdommen skyldes arbejdet, og de forhold arbejdet er foregået under.

Det er dig, der skal bevise sammenhængen mellem dit arbejde og skaden og sørge for dokumentation for arbejdsforholdene.

Hos KLA Personskade har vi mere end 20 års erfaring med erstatning efter arbejdsskader og erhvervssygdomme, og vi tilbyder alle en gratis og grundig vurdering af deres erstatningssag.

 

Anerkendelse af diskusprolaps som erhvervssygdom

Hvis der er tale om en erhvervssygdom, er der to veje til anerkendelse af sygdommen som en arbejdsskade.

Først og fremmest er der mulighed for anerkendelse, hvis sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og en række specifikke krav til diagnosen og påvirkningen er opfyldte.

Hvis sygdommen ikke er optaget på fortegnelsen, kan den stadig anerkendes som en arbejdsskade, hvis erhvervssygdomsudvalget vurderer, at skaden skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene.

Når erhvervssygdom ikke er på listen. - YouTube

 ERHVERVSSYGDOMME

 

Anerkendelse af skulderskade som erhvervssygdom

Som nævnt under rygskader, er der to muligheder for anerkendelse som erhvervssygdom.

Enten kan skaden anerkendes, fordi den står på fortegnelsen over erhvervssygdomme og opfylder de specifikke krav til den konkrete skade. Lige nu findes der to typer af skulderskader på fortegnelsen;

  1. Rotatorcuff-syndrom/impingement-syndrom
  2. Symptomer fra eller forandringer i den lange bicepssene.

Hvis ikke skaden er på fortegnelsen, kræver det en forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget at få skaden anerkendt som arbejdsskade.

Det er meget vigtigt, at der bliver lavet en nøjagtig beskrivelse af arbejdet, og hvordan det er udført.

 

Tennisalbue og golfalbue

Tennisalbue og golfalbue er begge typiske erhvervssygdomme, som er skader, der opstår efter længere tids belastning af albuerne.

Begge diagnoser står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og kan derfor anerkendes, hvis en række betingelser er opfyldt.

Udover en korrekt stillet diagnose, er der krav til den belastning, du har været udsat for.

I hver enkelt sag vil man helt konkret se på, hvordan arbejdsforholdene har været, og om belastningen har været nok til at give enten en tennisalbue eller golfalbue.

Derfor er det også helt afgørende for at få anerkendt en tennisalbue eller golfalbue som arbejdsskade, at arbejdet beskrives udførligt både i forhold til arbejdsstilling, kraftanvendelse, bevægelser og modstand.

 

Allergisk og toksisk eksem

Allergisk eksem og andre irritative hudsygdomme kan anerkendes som erhvervssygdomme, hvis de opfylder både de generelle betingelser og specielle betingelser for de enkelte diagnoser.

De generelle betingelser er, at der er stillet en sikker diagnose. Derudover skal der have været en påvirkning fra det relevante stof eller fysiske faktorer på arbejdspladsen.

For de enkelte hudsygdomme gælder der derudover en række specielle betingelser for anerkendelse som erhvervssygdom, som du kan læse mere om i vejledningen om erhvervssygdomme. Du kan finde et link til vejledningen nederst på denne side.

Læs også: Allergisk eksem udløste varigt mén på 20 %

 

Kræftsygdomme som arbejdsskade

En række kræftsygdomme er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, og de kan derfor anerkendes som erhvervssygdomme, hvis nogle bestemte betingelser er opfyldt.

Først og fremmest stilles der krav til en korrekt stillet diagnose, som også skal stå på fortegnelsen. 

Næste betingelse er, at der har været en bestemt påvirkning på arbejdet, som er specifik for hver enkel kræftsygdom. Ofte vil tidsrummet fra påvirkningen til udviklingen af sygdommen også indgå i vurderingen.

Hvis du i samme periode har været udsat for andre risikofaktorer uden sammenhæng med dit arbejde, vil det også indgå i sagen, eksempelvis hvis du er ryger. 

Du kan læse meget mere om de enkelte fysiske sygdomme og betingelserne for anerkendelse i vejledningen om erhvervssygdomme, som er udgivet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Vejledning erhvervssygdomme

persondatapolitik

Få en gratis vurdering af din sag

RING 70 30 10 14

MANDAG - ONSDAG: 8-17
TORSDAG - FREDAG: 8-14

Har du nogen spørgsmål? Bliv ringet op kvit og frit

Har du haft kontakt til os tidligere?

Send os en SMS

Send en sms til 1272 og skriv KLA efterfulgt af mellemrum og din besked. Vi svarer hurtigst muligt. Koster kun alm. sms takst.