Det koster ikke noget at spørge KLA - men det kan være dyrt at lade være!

Få en gratis vurdering af din sag

RING 70 30 10 14

Telefontid: Man, Tir, Tors 8-17
Onsdag 8-20 Fredag 8-15

Send os en SMS

Send en sms til 1272 og skriv KLA efterfulgt af mellemrum og din besked. Vi svarer hurtigst muligt. Koster kun alm. sms takst.
SMS
1215

SENESTE UPDATES

1 - 6 ud af 100

«
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
»

Kan du regne med din forsikring?

Er du en af de mange danskere, der har en forsikring for tab af erhvervsevne? En forsikring som de fleste regner med vil dække deres løntab, hvis de enten i en periode eller varigt bliver uarbejdsdygtige.

Hvis svaret er ja, så læs med her. Du vil måske blive overrasket over din faktiske dækning.

Af Rikke Omme, advokat ved KLA Personskade

Huller i dækningen

Hvis du har en forsikring ved tab af erhvervsevne vil du nok blive overrasket over, at der i nogle situationer er huller i dækningen. Huller som udhuler værdien af forsikringen for dig og udbetalingerne fra selskabet, som du ellers har betalt præmie til igennem mange år.

Årsagen til hullerne er de mange store reformer på det sociale område, som får flere i fleksjob eller i ressourceforløb. En sideeffekt har vist sig at være store besparelser for både forsikringsselskaberne og kommunen, og det er dig som forsikringstager, der betaler regningen med dårligere dækning.

Et eksempel

Claus Pedersen er et godt eksempel på, hvor slem en overraskelse man kan få, når man får brug for sin forsikring for tab af erhvervsevne. En trafikulykke ændrede hans liv som selvstændig elektriker fuldstændig. En alvorlig rygskade og følger efter hjernerystelse satte pludselig en stopper for hans arbejde og virksomhed. Han endte i kommunal afklaring, og fik tilkendt et fleksjob, hvor han i dag arbejder 6 timer ugentligt.

Tidligere blev fleksjob tildelt efter mere strikse kriterier. I dag er der en anden tilgang til brugen af fleksjob som kommunalt tilbud, der bruges meget oftere og dermed omfatter mennesker, som tidligere endte på førtidspension. Oprindeligt dækkede hans forsikring uden skelen til, hvad der blev udbetalt i løntilskud i forbindelse med et fleksjob.

Betingelserne blev dog ændret, så det efter de nye regler om fleksjob og førtidspension i 2013 blev muligt for selskabet at inddrage løntilskuddet ved vurderingen af de nuværende indtjeningsmuligheder. Resultatet for Claus Pedersen blev, at forsikringen vurderede hans erhvervsevne til nedsat med 50 % efter ulykken fremfor nedsættelse med 2/3 – som nok havde været resultatet efter de hidtidige betingelser.

Claus Pedersen ville højst sandsynligt være endt som førtidspensionist efter de gamle regler. I denne situation ville han udover udbetalingen af førtidspension kunne høste en højere forsikringsudbetaling fra sin forsikring. Men sådan gik det ikke.

Ressourceforløbene udhuler forsikringsdækningen

Et andet stort hul i forsikringsdækningen er indførelsen af ressourceforløb. Kommunen har nemlig adgang til modregning i ressourceforløbsydelsen, hvis man samtidig får udbetalt forsikringsbeløb vedrørende tab af erhvervsevne. Dette gælder dog ikke engangsbeløb ved kritisk sygdom og lignende.

Hvis man havde regnet med at kunne bevare en nogenlunde indtægt i denne situation, så tog man grueligt fejl. Man kan nemlig ikke lægge forsikringsdækningen oveni den forholdsvis lave ydelse fra kommunen.

De fleste vil nok føle sig snydt, da forsikringsdækningen jo ikke lever op til ens forventning om en økonomisk sikring ved tab af erhvervsevne.

Huskede jeg at nævne, at et ressourceforløb kan tildeles for 1- 5 år ad gangen og op til flere gange. I den periode vil man ikke få den store glæde af sin forsikring. Besparelsen tilfalder her kommunen, som kan modregne i ressourceforløbsydelsen.

Få en gratis vurdering af din sag

RING 70 30 10 14

MAN, TIR, TORS 8-17
ONS 8-20, FRE 8-15

Send os en SMS

Send en sms til 1272 og skriv KLA efterfulgt af mellemrum og din besked. Vi svarer hurtigst muligt. Koster kun alm. sms takst.
Sms