Mere end 7 år efter sin arbejdsulykke i januar 2012 kan Michael nu se frem til at få erstatning fra sin arbejdsgiver.
Først har byretten og nu også landsretten vurderet, at arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig for Michaels arbejdsulykke.
Ulykken skete i forbindelse med Michaels arbejde som ejendomsfunktionær på et plejecenter, hvor han skulle flytte et stort og tungt skrivebord. Han pådrog sig derved en rygskade.
Michael ønskede hjælp af en maler, der var på stedet, men fik af lederen af plejecenteret at vide, at maleren ikke måtte hjælpe, da han ikke var forsikret via plejecenteret. Altså måtte Michael tage fat alene – og det medførte en alvorlig rygskade med efterfølgende sygemelding. En arbejdsskade, der endnu ikke er afsluttet.
Arbejdsgiveren havde afvist ansvaret og havde anført, at Michael i forbindelse med hændelsen havde udvist egen skyld. Endvidere gjorde man gældende, at man slet ikke var arbejdsgiver for Michael.
Hverken vi eller Michael var i tvivl om, at den fond - der i henhold til en driftsaftale varetog viceværtfunktionen - var Michaels reelle arbejdsgiver.
Årsagerne hertil var mange:
- Af ansættelseskontrakten fra 1999 fremgik det, at ansættelsesmyndigheden og ansættelsesstedet var oplyst at være den pågældende fond med angivelse af fondens adresse og underskrevet af en medarbejder hos fonden
- Af anmeldelsen af arbejdsulykken fremgik, at arbejdsgiver var fonden
- Fonden har gennem flere år ageret som arbejdsgiver i forhold til arbejdsskadesagen,
- Fonden har varetaget arbejdsgivers opgaver over for Michael, herunder bedt ham om at bistå andre selvejende institutioner (plejecentre), som de var forretningsfører for i forbindelse med ferier og uden indbyrdes refusion mellem institutionerne
- Fonden har forhandlet Michaels forhold, herunder i forhold til den pågældende kommune, som Fonden mente var rette arbejdsgiver
- Fonden har forsynet Michael med arbejdstøj forsynet med eget logo
Michael har følgelig hele tiden betragtet fonden som sin arbejdsgiver i overensstemmelse med, hvad der fremgik af hans ansættelseskontrakt. Hvordan skulle han kunne tro og regne med andet?
Inden der blev indledt en retssag havde arbejdsgiveren gjort gældende, at det var kommunen, der var arbejdsgiver, og mens sagen verserede ved retten, gjorde man gældende, at det var en anden juridisk enhed i tæt tilknytning til fonden, der var arbejdsgiver.
Under sagen blev der ført mange vidner og fremlagt megen dokumentation.
Både byretten og landsretten var enige med os og har nu vurderet, at den part, som Michael selv anså som sin arbejdsgiver - og som han derfor havde stævnet, da de ikke ville anerkende erstatningsansvaret - faktisk var at betragte som arbejdsgiver.
Endvidere vurderede begge retsinstanser – nok så vigtigt - at fonden var ansvarlig for Michaels alvorlige rygskade, da fonden som arbejdsgiver havde forsømt sin pligt til at tilrettelægge arbejdet, så det kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Michael kan derfor nu endelig se frem til at få sin erstatning.
Det er både Michael og vi rigtig glade for.
Sagen blev ført ved både byretten og landsretten af advokat Charlotte Gransøe fra KLA Personskade.