KLA Personskade blog
KLA Personskade blog

Det koster ikke noget at spørge KLA - men det kan være dyrt at lade være!

Send os en SMS

Send en sms til 1272 og skriv KLA efterfulgt af mellemrum og din besked. Vi svarer hurtigst muligt. Koster kun alm. sms takst.

BLOG

Søg læge straks efter en skade

Du må ikke vente med at søge læge efter en skade – det kan koste dig dyrt!

Vi ser desværre store udfordringer med at få anerkendt skader i de sager, hvor den tilskadekomne person venter med at gå til lægen efter en skade. Måske tænker man, at man lige vil se tiden an, og at det måske går over af sig selv. Men det kan ende med at koste dig dyrt!

Bevis for strakssymptomer

I forsikringsverden arbejder man nemlig med et begreb, der kaldes strakssymptomer, som betyder, at det er de gener, du har lige efter skaden, der kan anerkendes og gives erstatning for. Og hvis du ikke har søgt læge umiddelbart efter skaden, kan det være meget svært at bevise, at du rent faktisk slog både din skulder og dit hoved, da du kørte galt, væltede på fortovet eller noget helt andet. Lægejournalen er faktisk helt afgørende som bevis i erstatningssagerne.

Vigtigt at alle skader noteres i journalen

En anden udfordring, som vi oplever i erstatningssagerne, er, når lægen ikke har noteret alle skader i journalen. Måske bliver man behandlet for en brækket arm, og så er det den skade, som både lægen og den tilskadekomne har fokus på. Men måske slog man også hovedet eller hånden - og hvis ikke det også bliver noteret i lægejournalen, så kan det efterfølgende være op ad bakke at bevise, at ulykken også gav andre skader end den brækkede arm.

Spred budskabet

Det er derfor vigtigt at sprede budskabet om, at man skal søge læge straks, hvis man kommer til skade.

I praksis betyder det, at du skal søge læge inden 72 timer efter ulykken – og du skal derudover sikre dig, at lægen får noteret alle skader og gener i journalen. Måske er du heldig, og du kommer dig fuldstændig efter en ulykke – men hvis du ikke er så heldig og måske får varige skader og mén, så kan du risikere at gå glip af erstatning.

SKRIV EN KOMMENTAR
SKRIV KOMMENTAR