Det koster ikke noget at spørge KLA - men det kan være dyrt at lade være!

Send os en SMS

Send en sms til 1272 og skriv KLA efterfulgt af mellemrum og din besked. Vi svarer hurtigst muligt. Koster kun alm. sms takst.

Psykiske arbejdsskader

Alt for mange SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere bliver syge af at gå på arbejde.

Marianne fik med vores hjælp sin psykiske arbejdsskade anerkendt.
Vold, trusler og udadreagerende adfærd er hverdagskost for alt for mange ansatte i den danske sundhedssektor. En undersøgelse foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed har vist, at omkring hver tredje kvinde i sundhedssektoren har været udsat for vold eller trusler om vold i løbet af det seneste år, mens tallet for de mandlige ansatte er en fjerdedel.

Udsættelsen for vold, trusler, verbale tilsvininger eller anden grænseoverskridende adfærd har den konsekvens, at mennesker, hvis fornemmeste opgave er at passe på samfundets ældre, syge og udsatte borgere, risikerer at blive syge af at gå på arbejde. Det mærker vi i stigende grad i vores team for psykiske arbejdsskader.

Har man pådraget sig en psykisk skade efter at have været udsat for vold, trusler eller anden grænseoverskridende adfærd i forbindelse sit arbejde, kan  der være mulighed for at få skaden anerkendt som en arbejdsskade. Det betyder i sidste ende, at man kan være berettiget til godtgørelse og erstatning for skadens følger. Det er imidlertid kun en forsvindende lille del af de anmeldte psykiske skader, der ender med at blive anerkendt. Begrundelsen i de mange afviste sager er ofte, at belastningen på arbejdspladsen ikke har været tilstrækkelig ekstraordinær til at forårsage en psykisk skade.

 

Vores klient Marianne har været en del af den kedelige statistik. Hun har i mange år arbejdet som social- og sundhedshjælper i en sjællandsk kommune; et job der endte med at gøre hende syg. Én af de borgere, som Marianne dagligt havde draget omsorg for, var en ældre herre, som konsekvent havde kaldt hende en forbandet møgkælling og fortalt hende, hvor uduelig hun var til sit arbejde. En enkelt gang havde han spyttet hende i ansigtet, mens han en anden gang havde smækket hende bagi og spurgt ”hvad sådan en som hende skulle koste”. Marianne blev efterhånden tiltagende utilpas, når hun skulle besøge den pågældende borger, og det hele kulminerede en morgen i december 2018, hvor borgeren greb fat i Mariannes hestehale og bad hende om at skride. Da Marianne gik mod døren, kastede borgeren en kop efter hende, som heldigvis ramte et godt stykke forbi. Efter dette besøg udviklede Marianne tiltagende depressive og angstprægede symptomer. Hun blev sygemeldt og har ikke siden været i stand til at genoptage sit arbejde.

Da Marianne henvendte sig til os, havde hun netop fået afvist sin sag ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som havde vurderet, at Mariannes oplevelser med borgeren ikke havde været tilstrækkelig ekstraordinære til at medføre en psykisk skade. Der var i afgørelsen lagt vægt på, at arbejdet med den pågældende borger ikke havde ligget ud over, hvad Marianne måtte forvente som social- og sundhedshjælper, ligesom der var lagt vægt på, at Marianne, henset til borgerens alder og svagelighed, ikke havde været i egentlig fare.

Vi klagede i samråd med Marianne over afgørelsen, som vi mente var lodret forkert. At blive tilsvinet, spyttet på, chikaneret og revet i håret er absolut egnet til at medføre en psykisk skade. Bevares, koppen, der blev kastet efter Marianne, ramte hende ikke, men det gør ikke oplevelsen mindre belastende. Heldigvis delte Ankestyrelsen vores synspunkt, og Marianne har nu udsigt til at få den erstatning, hun er berettiget til.

Mariannes sag er langt fra enestående. Der er mange, der har været udsat for lignende belastninger og alligevel fået deres sag afvist. Og så er der alle dem, hvis skade aldrig er blevet anmeldt…

SKRIV EN KOMMENTAR
SKRIV KOMMENTAR

Det er ikke ok at vi som sosu skal accepter det som et vilkår for vores arbejde.
Det fremmer ikke fagets renomme.
Som kommunal ansat oplever jeg, at der ikke bliver taget hånd om det psykiske arbejdsmiljø. Ingen supervision, stadig minimum bemanding.
I arbejdet med demente er vi meget udsat,
psykisk: for få ansatte.tidspres, øget dokumentation -tidsrøver
Beboernes appellerende ,angst, skrig, gråd,talestrøm,konflikter beboerne imellem, lyde,beboere der forfølger dig fordi de er utrygge
Fysisk: tunge formår ikke at samarbejde i forflytninger (tidspres) . Beboer der griber fat, slår,sparker, kratter, klemmer/knuger hænderne.

SVAR
SKRIV EN KOMMENTAR
SKRIV KOMMENTAR

Vi er enige i, at de arbejdsvilkår der er mange steder - sammenholdt med den gruppe borgere, der arbejdes med - øger risikoen for skader både fysisk og psykisk. Langt hen ad vejen er det selvfølgelig et politisk spørgsmål om ressourcer, hvilket vi naturligvis ikke har indflydelse på - men vi kan bare se, at nogle af de ansatte betaler en meget høj pris for at passe deres arbejde.

Mvh. KLA Personskade

SVAR
SKRIV EN KOMMENTAR
SKRIV KOMMENTAR